Meget af min hverdag går med at tænke over, hvad der sker, når jeg får tegn på stress.
Hvad sker der fysisk i min krop?
Hvad kommer tegnene af?
Hvordan opstår de?
Hvornår opstår de?
Hvad gør de ved mig?
Hvad gør de ved min familie?
Hvordan kommer jeg væk fra det igen?
Jeg har endnu ikke fundet svar på det hele. Spørgsmålene rumsterer stadig i mit hoved. De tager tid at svare på.
Langsomt, men sikkert bliver de besvaret.
Allerhelst ville jeg jo bare gerne være helt fri for de følelser og tanker jeg har i forbindelse med dem, Men min måde at arbejde med det på er, at prøve at erkende, at de dukker op en gang imellem, kigge på dem og lærer dem at kende.
Min teori er, at hvis jeg lære at se det inden og samtidigt begynder at turde handle på det, så jeg ikke når helt ud i stress, så vil jeg få mere og mere tillid til at jeg kan genkende og erkende tegnene. Med det, vil jeg begynde at turde at handle på det, så jeg ikke igen bliver syg. For så er det også mine børn der betaler prisen, fordi deres mor bliver syg af stress.
