Min erfaring er, at det, der i høj grad for stress hos mødre, bl.a. er forventningspres, selvbebrejdelse og dårlig samvittighed. Samtidigt påvirker en mødres stress børnene. Derfor er der behov for at se mere nuanceret på årsagerne til og vores håndtering af stress.
Vi er nødt til at tale om at stress har forskelligt udgangspunt for os alle. Det, der trigger den ene, trigger ikke nødvendigvis den anden.
Med fare for at blive udskældt, så vover jeg at sige, at vi mødre og fædre meget ofte har forskellige roller i familierne. Rollerne er vigtige, men forskellige.
Det betyder, at når en mor bliver syg af stress, så er der en essentiel rolle som mange gange indeholder knudepunkt, hverdags-organisator og omsorgsgiver, der vakler. Derfor påvirker det børnene i familien markant.
Det er heller ikke en hemmelighed, at kvinder er kommet på arbejdsmarkedes sent, hvilket i følge ligestillingsforskere betyder at kvinder skal arbejde mere og hårdere for at indhente mænd. Kvinder er altså på udebane og skal yde ekstra for samme anerkendelse.
Begge dele sætter mødre i et ekstremt pres hver dag i forsøget på at indfri de krav, der bliver stillet – både de indre og de ydre.
Derfor er der behov for, at vi deler tingene op. Kun på den måde kan vi effektivt have fokus på det og begynde at håndtere det.
Stress smitter. Men håndterer vi mødres stress struktureret, vil det gavne børene, altså fremtidige generationer, virksomhederne, altså økonomien og sundheden, altså det generelle samfund.
1 – Når en mor bliver syg af stress, så bliver hendes børn påvirket på en uhensigtsmæssig måde. Og når en mor får stress, så mister familien en essentiel og forbindende brik.
2 – Der findes indtil videre forbavsende lidt info om, hvordan en forældres stress påvirker børnene. Flere børnepsykologer dog peger på, at vi endnu ikke ved, hvilken en konsekvens det vil få, men at det formentligt vil have en betydning i fremtiden.
3 – Stress gør os mindre opmærksomme. Stress gør os ude af stand til at rumme. Og stress gør os ude af stand til at passe på os selv. De færreste mødre går frivilligt på kompromis i relationen til deres børn og vil langt hen ad vejen bruge af dem selv, for at det ikke skal gå ud over børnene. Men børn er fintfølende, og uanset hvor meget vi prøver, og hvor gode vi tror, at vi er til det, vil børnene opfange det.
4 – Stress gør, at vi uden at ville det kommer til at overføre følelser som bekymring, magtesløshed, sorg, frygt og modløshed til vores børn. Mange gange beskytter vores børn os også ved ikke at sige ting til os, som de har behov for at sige.
5 – Vi kan bruge stress som en katalysator til at ændre noget i vores liv, så vi kan få den hverdag og blive den mor, vi drømmer om.
Vi ved godt, at vi skal tage os af os selv, før vi kan tage os af andre. Alligevel er det noget af det sværeste for mange mødre. Og det er nærmest skamfuldt at gøre.
Men de mange trivselsmålinger i Danmark i de seneste år, peger på at vi er nødt til at tage det alvorligt. For vi kan påvirke andre, hvis vi selv har det godt.
Men fordi det er så svært og fyldt med skyld, er der brug for at arbejdspladserne bakker op. Derfor er StressLimit Navigator et tilbud til virksomheder, der sætter høje standarder for deres medarbejderes trivsel. Det er et online samfund for mødre, hvor stress effektivt bliver håndteret i fællesskab med andre.
Nedenfor kan du læse meget mere om et medlemskab.
Få inspiration og metoder direkte i din mailbox om bl.a. life design, at overkomme stress og om nervesystemet . Al info er skræddersyet til travle mødre, der jonglerer stress, har dårlig samvittighed eller har følelsen af ikke at slå til. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.