19. aug: Haver er gaver

I weekenden gik jeg ud i haven. Jeg elsker at være i haven. Der er ingen forventninger. Der er ingenting der skal nås. 

Haven er taknemmelig. Og jeg er fri for at få stillet krav. Haven venter tålmodigt og venligt. Og den dømmer ikke. Hvis noget ikke bliver i dag, så bliver det på et andet tidspunkt. 

Naturen giver ro. 

Naturen giver energi. 

Naturen giver. 

Jeg ved, at når jeg nærmer mig stress, når jeg har ting der fylder i mit hoved, når jeg er flad for energi, så hjælper det at gå i haven. 

Hvis ikke jeg havde haven, ville jeg gå en tur. 

Det hjælper også nogle gange. At gå ud og se naturen – uanset hvilken årstid det er, giver det det samme.

Min have er et af de steder, hvor jeg lader op i dagligdagen. Dér får jeg energi. Dér suger jeg mental næring, som jeg skal bruge i hverdagen. Dér er jeg bare. Og dér observerer jeg og får, men jeg giver og investerer også. Jeg giver min tid og min opmærksomhed i den periode, hvor jeg er der.

Men vi samarbejder.

Haven giver mig plads uanset hvilken årstid det er, og hvordan vejret er, eller hvor megen tid jeg har. Der er store projekter og små projekter. Projekter der kan gøres nu, og ting der kan vente. Jeg kan selv vælge. 

Har man ikke en have, har man måske en altan eller en terrasse. Eller en vindueskarm. Og har man ikke det, kan man gå en tur i en park, i en skov, ved en strand, på nogle veje eller ved en sø. Der er masser af muligheder og det er bare om at gribe dem og lade sig selv få lov til at få den nye friske energi, som kan bruges. 

Byt tlf ud med lyden af vind og fugle. Byt fornemmelsen af sofa ud med fornemmelsen af jord på fingrene.

Byt det blå skærm-lys ud med himmellys – uanset om det er gråvejr, sol eller regn.

Kig på de træer, det grus, det vand, de stier, de bede eller den græsplane der er, der hvor du er.

Jeg er alene med mine tanker. Jeg får ro i hovedet. Hver gang jeg er i naturen, er det en gave. Hver gang jeg er i haven får jeg også en lille bitte gave. En lille, men meget vigtig gave.

Tak.