Efter jeg har været syg af stress, har jeg, hver gang jeg kan mærke nye tegn på det, prøvet at forstå, hvad den udløsende faktor er.
Jeg vil forstå stress bedre, og jeg vil lære den at kende. På den måde håber jeg, at jeg kan navigere udenom og prøve at opløse de følelser, der sætter det igang før det bliver sat i gang.
Derfor er en presset periode, som denne, vigtig, for så har jeg mulighed for at undersøge det.
Jeg har fundet ud af at arbejdsopgaver, som jeg ikke kan nå, som jeg ikke kan lykkes med, som jeg ikke kan gennemskue forventningen til mig af, eller som jeg har svært ved at overskue, er den faktor, der presser mig.
Sammenfatter man det, kalder jeg det dårlig ledelse. For ved god ledelse forstår jeg en tydelig ledelse, en ledelse, der formår at sætte ord på de svære og upopulære ting, og en ledelse, der har ens ryg og definere forventninger, mål og retningslinjer.
Det er det, som jeg skal passe på. For det dræner mig og hiver min energi helt forkert.
Derfor skal jeg være opmærksom på at undgå at sætte mig selv i et projekt, hvor der er dårlig ledelse.
Jeg har en opgave idet her selv også:
Min opgave er også at være tydelig. Jeg skal bede om hjælp. Jeg skal sige stop. Jeg skal sætte ord på det svære.
Der er måske hjælp at hente, hvis jeg beder om den.
Jeg stræber selv efter at være en tydelig leder, der har mine medarbejderes ryg. Og det her er vigtig læring i det regnestykke.
Det er vigtigt for mig, at jeg hele tiden er i bevægelse med at afkode min stress, for jeg er stærkere end den
